Når man har en have, så ønsker man selvfølgeligt, at den er flot at se på. Der er sikkert nogen få mennesker, for hvem haven bare er et opbevaringsrum eller måske bruges til udplantning af urter og andet. For den typiske haveejer, er haven dog primært et sted, hvor man kan sidde og slappe af. Jo mere ordnede og pæne ens omgivelser er, jo lettere er det, at falde til ro og nyde livet. Det er derfor vigtigt, at man får indrettet sin have på en måde, der er pæn at se på.

Det er ikke super svært, at indrette en have på en pæn måde. Der er massevis af butikker der tilbyder ting til haven, der kan hjælpe med at pynte den op. Man skal selvfølgeligt have en vis sans for indretning og så videre, men det er ikke så svært. Husk på, at haven jo først og fremmest skal være flot i dine øjne. Det er dig der kommer til at sidde mest ude i haven, og det er derfor først og fremmest dig, der skal være glad for den. Når venner og familie kommer på besøg, er det selvfølgeligt også et foretrække, at de også synes den er rart at opholde sig i. Kan dine naboer se haven, så vil de nok også sætte pris på, at den er bare nogenlunde præsentabel. Det kræver dog ikke en lang uddannelse eller lignende, at indrette en flot have. Bare følg din mavefornemmelse, og prøv dig lidt frem. Der er massevis af planter og pyntegenstande på markedet, og den rette kombination af dem skal nok give dig et lækkert resultat.

Nu om dage kan man dog ikke bare købe hvad som helst. Vi kan ikke længere lukke øjnene for, at vores overforbrug har haft en stor negativ indflydelse på vores planet og klima. Hvis vi ikke begynder at tænke mere over, hvad vi køber og bruger, så ender det altså galt. Når du indretter haven, så er du altså nødt til at tænke miljøet ind. Der er nogen valg, der er mere miljørigtige end andre.

Det er dog ikke så svært, som det måske lyder, at indrette haven på miljørigtig vis. Der er nemlig kommet flere miljøvenlige alternativer på markedet i de seneste år, og dem kan du med fordel bruge til, at pynte din have op.

Du kan eksempelvis få lanterner med solceller. Lanterne og fakler er yderst populære til at skabe noget lys og liv i haven, når mørket falder på. Det er dog svært at retfærdiggøre, at brænde el eller olie af, bare for at skabe lidt hygge udenfor. En lanterne på solceller er derfor den perfekte løsning. Den lader op i løbet af dagen, og bruger så den opsamlede energi til, at lyse op om natten. Du behøver ikke engang at tænde eller slukke dem: de finder selv ud af, hvornår det er mørkt.

For at pynte haven på miljørigtig vis skal du altså bare tænke dig lidt om, og så spørge efter de miljørigtige alternativer.