Når man skal indrette et rum, tænker de fleste nok som det første på møbler – altså hvilken slags møbler der skal være i rummet, hvilken farve og materiale de skal være i og selvfølgelig placeringen af dem. Der er ingen tvivl om, at de førnævnte ting er en afgørende faktor for, hvordan indretningen tager sig ud og, hvad der er mere vigtigt, om den er vellykket. Hvis man fx får valgt en for stor og mørk sofa til ens lille stue, kan det hurtigt komme til at se meget klemt ud. Det er altså med at få udnyttet ens rum på den helt rigtige måde, og det gør man bl.a. ved at vælge det rigtige inventar. Men der er også andre ting, som spiller en stor rolle i en flot og vellykket indretning, og med fokus netop dette, vil vi her gennemgå nogle af de ting, som måske virker som en lille og ubetydelig detalje, men som i virkeligheden kan gøre en verden til forskel. Lyder det interessant, så skal du tage og læse videre.
Personlighed er key
En vigtig ’ingrediens’ i opskriften på en vellykket indretning er personlighed. Når man træder ind i dit hjem, skulle man gerne kunne se, at der rent faktisk bor nogen, og det må også gerne afspejle hvem du er som person. Er du for eksempel en humoristisk person, kan du overveje at hænge et par sjove citat plakater på væggene. På den måde viser du igennem indretningen, at ”her bor jeg” og ”jeg kan godt lide at grine og have det sjovt”. En citat plakat kan både være æstetisk og moderne, farverig eller minimalistisk, så uanset hvilken stil du indretter i, er det muligt at finde en flot plakat der passer perfekt til dit hjem. Prøv blot at søge på ”citat plakat” på nettet, og så kommer der et væld af muligheder op!
Bring liv ind i hjemmet med planter
Grønne planter og blomster må ej forglemmes i indretningen! Planter bringer liv og varme til indretningen, og kan være med til at bryde det kliniske udtryk, som mange minimalistiske hjem har. Planter er flotte og dekorative, hvilket i sig selv er grund nok til at anskaffe sig nogle, men derudover har mange også gode egenskaber for indeklimaet. Så tag et smut i den nærmeste Plantorama og fyld kurven med flotte planter! Har du meget ubrugt gulvplads, så prøv med et lille palmetræ eller en Monstera, som også er kendt som Fingerphilodendron.
Vær påpasseligt med mængden af nips
Sidst men ikke mindst, så er det en rigtig god idé ikke at have for mange pynte- og nipsgenstande til at stå fremme. Nipsting er rigtig gode til at skabe personlighed i indretningen, men har man for meget stående på hylderne eller i vindueskarmen, kan hjemmet hurtigt komme til at fremstå rodet. Så prøv at sortere lidt i dine ting, og stil noget af det du ikke bruger så tit væk i et skab. Derved har du det altid ved hånden, hvis du skulle få brug for det, og så kan du ellers nyde synet af favoritterne, som står tilbage.